I nat blev Canadas største løb for hurtigtraverne, The Maple Leaf Trot kørt på Mohawk, og det endte i en dobbeltsejr til Åke Svanstedt.
Svanstedt havde valgt at køre Ecurie D og overladt Back of the Neck til Tim Tetrick.
Selv om Ecurie D ikke havde vundet siden sæsondebuten i maj, så var den danskregistrerede hest spillet til storfavorit til odds 1,20.
Næstfavoritten Atlanta med Yannick Gingras gik tidligt til spids og var førende med 800 meter tilbage, hvor tempoet var 1.08.6.
Her startede Svanstedt sit fremstød med Ecurie D, der fik staldkammeraten Back of the Neck med i ryg.
Ind i opløbet var Atlanta fortsat førende, en under pres a Fashion Frenzie med Louis -Philippe Roy, og ude i tredje spor dukkede Ecurie D op.
Atlanta gav sig indvendigt, men nu kom Back of the Neck (Ready Cash) i angreb for Tim Tetrick og den sejlede forbi til årets første sejr i 1.09.0, mens Ecurie D tog andenpladsen i 1.09.1 – 1.5 længde efter. På tredjepladsen Forbidden Trade med B. McClure i 1.09.3.
Der var 305.000 dollars i førstepræmie.