TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ecco Elholm stred sig til sejr på Halmstad

af | Nyheder

Alex Haagensen-trænede Ecco Elholm med Jörgen Sjunnesson dystede den sidste halve omgang med den førende Eric Youknow og trak det længste strå.

Det handlede kun om Ecco Elholm (Racer Bourbon) og Eric Youknow i Halmstads 1. løb tirsdag middag.

Side om side kæmpede duoen fra staldsiden og hjem, og hele tiden havde anpartshesten Ecco Elholm udvendigt et lille overtag, som den holdt ind over mål.

Ecco Elholm sejrede i 1.15.2a/2140 m med en halv længde og fik 25.000 SEK i præmie.

Løbets anden danske deltager, Axel Jacobsens Dollar Dream med Victor Rosleff blev nummer fem i 1.15.8 og fik 5.500 SEK.

Også i 3. løb var en dansk hest involveret i slutkampen.

Det var Axel Jacobsens Dandit med Victor Rosleff, der dystede med Leica Håleryd med Peter Untersteiner ned gennem opløbet.

Dandit fik dog aldrig overtaget og sluttede på en andenplads, der gav 12.500 SEK.

I samme løb sad Nicole Marsings Catch the Day med Joakim Løvgren længe fast i tredje par indvendigt og fik aldrig rigtigt chancen for at kunne angribe, men nåede dog en fjerdeplads, præmie 6.500 SEK