TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ecce snød dem

af | Nyheder

Det lignede bestemt ikke sejr til Ken Ecce med Ray-Ban i 1. løb på Jägerrso fredag middag, da der manglede 150 meter af løbet.

Ray-Ban med Ken Ecce når akkurat forbi til sejr ude i fjerde spor.

I det første løb i Jägersros Derby-meeting var tyske Jairo med Joakim Lövgren den helt store favorit til 13:10, og det så da også ud til at Jairo skulle indfri forventningerne.

Ganske vist var der tre heste på linje, der kæmpede om sejre – udover Jairo var Voltonatry Simplicity med Johan Untersteiner, der havde ført undervejs, udvendigt for denne lå Pajas Face med Thomas Uhrberg og ude i tredje spor Jairo.

Lige bag trioen var Ray-Ban med Ken Ecce.

Men så vred Ecce Ray-Ban ud og fik frit spor.

Den 9-årige vallak skød frem og så at sige på målstregen fangede den Jairo til sejr i 1.11.8a/1640 m – til det glade odds 21,83.

Der var 30.000 SEK i førstepræmie.

Stald Dole, der ejer Ray-ban har i øvrigt netop udvidet stalden, idet man kan købt en lillebroder til den svenske Hoppe Derby-deltager, Bella Mont – det er et føl, født i år.