TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ecce og Marc Bæk vandt på Jägersro

af | 4. sep 2020 | Nyheder

På det svenske Derbymeetings første dag kom to danske trænere på vinderpladsen.

Theo Udsen med Ken Ecce holder hele vejen hjem til sejr.

Ken Ecce indledte eftermiddagen på Jägersro med en andenplads med Frodo Cash i 1.17.2/2140 m og senere på dagen kunne han vinde en start-til-mål sejr med Jesper B. Hansen-trænede Theo Udsen (Chocolatier) i 1.17.2/2140 m – førstepræmie 30.000 SEK.

Mens Theo Udsen gav 7,12 som vinder var Marc Bæk Nielsen spillet til favorit med Honor (Orlando Vici), som han gav et sukkerløb udvendigt i tredje par fra start, senere i andet par og frem til angreb i opløbet, hvor Honor tog sig forbi til sejr i 1.15.4a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Ude i banen går Honor med Marc Bæk frem til sejr.

Axel Jacobsen var også på Jägersro og besatte en andenplads med Maggan Håleryd i 1.16.3/2140 M – præmie 15.000 SEK, mens Frank Mikkelsen her var nummer tre med Herman K i 1.16.9 – præmie 10.000 SEK.