TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ecce, Larsen og Rosleff vandt på Halmstad mandag aften

af | 14. jul 2026 | Nyheder

Tre danske kuskesejre på Halmstad.

Efter Tomas Malmqvist er kommet i gang igen som træner er samarbejdet ed Ken Ecce genoptaget, og parret ser ud til at have en kommende stjerne i den 3-årige Global Hope.

Global Hope startede en enkelt gang i Frankrig, hvor den debuterede på Vincennes i 1.13.9/2700 m som uplaceret.

Derefter gik turen til Sverige hvor den startede med Ken Ecce på Åby og vandt en overlegen sejr i 1.13.9a/2140 m.

Global Hope med Ken Ecce

Mandag aften diskede den 3-årige hoppe så op med endnu en forrygende præstation, da Ken Ecce kunne bringe hende til en ny sikker sejr i 1.13.3a/2140 m på Halmstad,

Global Hope er efter franske Italiano Vero og Global Vision (SJ’s Caviar).

Victor Rosleff vandt også med en 3-åring på Halmstad.

Det var hoppen Out or In (Day or Night In), der trænes af David Persson – her var vindertiden 1.15.5a/2140 m.

Henriette Larsen satte punktum for aftenen med sejr med Ronja Gingsjös 4-årige hoppe, Glittra Vendil (Raja Mirchi), der sejrede i 1.14.3a/1640 m.