Ea og Jeppe Rask holdt legestue på Halmstad
Den 6-årige hoppe Ea med Jeppe Rask ærede sin far, Wishing Stone, der døde tidligt mandag morgen, ved at vinde en knusende overlegen sejr på Halmstad om aftenen.
Ea med sin træner Jeppe Rask i sulkyen strøg uden om feltet med 500 meter tilbage og var fem længder foran nærmest konkurrent ved målpassagen.
Ea sluttede i 1.11.fart de sidste 500 meter og sejrede sikkert i 1.12.8a/2140 m – præmie 35.000 SEK.
De der havde læst, hvad Jeppe Rask havde skrevet på sin Facebook-side og fulgte rådet – kunne glæde sig over et vinderodds på 21,36!
Inden Ea sejrede var det også blevet til sejr til Anders F. Jensens Frederico BP (Ens Snapshot) med Mifsud Tyler, der vandt et lærlingeløb i 1.15.3/2140 m.
Det var første sejr i karrieren til Frederico BP.
Den fik også 35.000 SEK i præmie og i alt hentede dansktrænede heste denne mandag aften på Halmstad 101.900 SEK.