TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dyremishandling gav 45 euro i bøde

af | Nyheder

I en lille gennemgang af de internationale travmedier er vi faldet over en lidt skræmmende historie.

Den svenske travsite travnet.se beretter om den 28-årige kusk og montérytter, Damien Bonne, der trods sin unge alder har vundet ca. 500 løb i karrieren i den hårde franske konkurrrence.

Bonne sad søndag bag hoppen Baraka de Bellou i 8. løb på Vincennes, og hans voldsomme brug af pisken over de sidste 200 meter har især i det svenske bragt sindene i kog. Der er tale begge tømmer i én hånd og så mere end 15 voldsomme slag på hesten, der nåede en andenplads til en værd af ca. 100.000 kr.

Der er ingen tvivl om, at hændelsen ville have kostet en udelukkelse og sandsynligvis også en anmeldelse for dyremishandling på vore breddegrader, men sådan er det franske regelsæt ikke skruet sammen.

Bonne fik således en bøde på 45 euro – ca. 300 kr.

Du kan se episoden på dette link. Damien Bonne kører i gul og grøn dragt bag hest nr. 12 og sidder undervejs i tredje par indvendigt.