TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dyr søndag for Derby25

af | 25. okt 2020 | Nyheder

Søndagens V5-spil på såvel Bornholms Brand Park som på Racing Arena Aalborg var så svære at løse, at der hvert sted kun fandtes en række med den rigtige kombination. Derved fik to spillere hver Derby25 Bomben på 50.000 kroner oveni gevinsten.

For anden gang i år blev Derby25-bomben udløst i forbindelse med en løbsdag på Bornholms Brand Park, og som om det ikke var nok så sprang bomben et par timer senere på Racing Arena Aalborg.

På Bornholms Brand Park får den vindende spiller Derby25-bomben på 50.000 kroner oveni V5-gevinsten på 49.115 kroner – den vindende kupon havde blot kostet 196 kroner.

Noget mere havde vinderkuponen i Aalborg kostet, nemlig 812 kroner, og den havde 2 ugarderede afdelinger.

Den pågældende spiller fik spænding for alle pengene, da Entre Hyrdehøj med Michael Lønborg og Emma D med Rene Kjær gik næsten samtidig over mål.

Kun Entre Hyrdehøj var afkrydset – hvis Emma D havde nået målstregen først, så var der blevet udbetaling for 4 rigtige.

Nu blev der en V5-gevinst på 81.184 kroner – plus Derby25 Bomben på 50.000 kroner.