TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dyhrberg sluttede travfesten

af | Nyheder

Svend Dyrberg vandt aftenens sidste løb på Halmstad Travet med den 5-årige hoppe Lovely Sky- 11.775 personer oplevede Sprintermästaren 2015.

Svend Dyhrberg med Lovely Sky. Foto Halmstad Travet

Svend Dyhrberg med Lovely Sky. Foto Halmstad Travet

Halmstads marathonprogram torsdag aften sluttede med en sikker sejr til Svend Dyhrberg, der bragte Lovely Sy (Love You) til sikker sejr i 1.14.4/2160 m – en vinder til små 12 gange pengene.

Lovely Sky har Svend Dyhrberg haft siden den 19. april, og han har nu startet hende 4 gange. Det er blevet til en sejr, en anden og en fjerdeplads og i alt 67.700 SEK.

I fjor startede Lovely Sky blot to gange!

Svend Dyhrberg stod for aftenens eneste sejr med dansk islæt.

Det blev til andenpladser til Takethem med Steen Juul, til Tor Mento med Thomas Urhberg og til John Friis-trænede Moondancer med Johnny Takter.

V75-spillet var favoritpræget – ikke uventet med de tre indledende afdelinger til Sprintermästaren lagt ind i spillet – og der blev derfor ingen pengene til rækker med 5 rigtige.

Nu bliver der lidt ekstra at skyde efter på lørdag, hvor V75 også afgøres på Halmstad – omkring 22 millioner kroner i puljen til 7 rigtige.

11.775 personer overværede årets udgave af Sprintermästaren på en fantastisk sommeraften  – i fjor var der blot 9.075, men til gengæld var den samlede omsætning da 62 millioner mod i år blot 54,4 milllioner kroner.

Noget af tilbagegangen kan dog forklares ved at det ikke var muligt at spille V5 til løbene i aftes på grund af tekniske problemer hos ATG – i fjor var V5-omsætning dog kun 1.5 millioner kroner.

ATG havde også store problemer aftenen igennem med at komme med V75-værdier efter de enkelte afdelinger.