TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dubois slog til

af | 7. nov 2016 | Nyheder

76-årige Jean Pierre Dubois viste sine yngre konkurrenterne ryggen i mandag eftermiddag i Prix Reine du Corta med 120.000 Euro i samlet præmiesum.

76-Ã¥rige Jean Pierre Dubois bringer Douce Rebelle til sejr i Prix Reine du Corta. Foto Gerard Forni

76-Ã¥rige Jean Pierre Dubois bringer Douce Rebelle til sejr i Prix Reine du Corta. Foto Gerard Forni

Evigt unge Jean Pierre Dubois har en ny tophest i gang.

Det er den 3-årige hoppe Douce Rebelle (Sam Bourbon), der mandag eftermiddag vandt Gruppe 2-løb, Prix Reine du Corta med en førstepræmie på 54.000 Euro.

Løbet er hoppernes modsvar til hingstenes Prix Abel Bassigny, der blev kørt tidligere dagen.

Dubois havde tidligt Douce Rebelle fremme udvendigt på favoritten Dawana, men overtog føringen og blev der til målstregen var passeret.

Douce Rebelle sejrede sikkert i 1.14.8/2175 m foran Delia du Pommereux (Niky) med Franck Nivard i samme tid, men Dawana (Ready Cash) med Gabriele Gelormini, slap fri i opløbet og speedede frem til tredjepladsen i 1.14.9.

For Douce Rebelle var det tredje sejr i træk, og hoppen har nu tjent 225.900 Euro.

Moderen, Rebelle (Defi d’Aunou) har tidligere født bl.a. den danskregistrerede State of Liberty (Andover Hall) 1.12.1 – 547.378 kroner.

For Jean Pierre Dubois var det hans 17. sæsonsejr.

Det var ikke lutter lagkage at køre på Vincennes denne eftermiddag. Her ses Jean Pierre Dubois med Douce Rebelle efter sejren, Foto Geard Forni

Det var ikke lutter lagkage at køre på Vincennes denne eftermiddag. Her ses Jean Pierre Dubois med Douce Rebelle efter sejren, Foto Gerard Forni