TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dubois-heste i fransk dopingsag

af | Nyheder

To heste som legendariske Jean Pierre Dubois er medejer og opdrætter af er havnet i en dopingsag, som kunne være undgået.

Det er ikke lige meget i hvilken boks man stiller sin hest!

Den lære har den franske træner Yves Boireau fået efter to af hans heste, der begge har Jean Pierre Dubois som medejer, er blevet testet positive.

Såvel 4-årige Eucalyptus du Mont (Sam Bourbon) som Fabulous Wood) Ready Cash) er testet positive med midlet Sotaol efter de begge havde vundet løb i Marseille den 28. marts.

De to heste er blevet diskvalificeret fra førstepladsen  i deres respektive løb og blev udelukket fra løbsdeltagelse frem til den 28. juni.

Fabulous Wood var tilbage i løbene i lørdags, hvor den vandt en besnærende sejr på Enghien.

Fabulous Wood med Matthieu Abrivard ved sejren i lørdags på Enghien. Foto geny.com

Sotalol er et middel, der gives mod hjerteforstyrrelse, og i stalden hos Yves Boireau blev Exotic Destination behandlet med netop dette middel.

Undersøgelser har vist, at såvel Eucalyptus du Mont som Fabulous Wood har fået stoffet ved – uforsætligt – at være sat ind i Exotic Destinations boks.

Yves Boireau har fået en bøde på 2.000 Euro – 15.000 kroner.

Det er i øvrigt ret prominente ejere de to heste har – udover Jean Pierre Dubois.

Eucalypus du Mont ejes nemlig også af Frankrigs førende træner inden for forhindringssporten, Guillaume Macaire, mens Fabulous Wood også ejes af de italienske, Scuderia Bivans og Scuderia Winner Stable.

Scuderia Bivans ejer bl.a. heste som Tony Gio, Vivid Wise As og ejede også tophoppen Ilaria Jet, mens Scuderia Winner Stable mest kendte hest har været Nicolas Maria, der tjente over 500.000 Euro.