Dette indlæg var vort bud på en APRILSNAR – OG ALTSÅ FRIT OPFUNDET TIL DAGEN
Danske trav-opdrættere kan se frem til en klækkelig forhøjelse af Opdrætterpræmierne i de kommende år, men det bliver hesteejerne, der kommer til at betale!
Dansk Travsports Centralforbund har besluttet at indføre en ny skala for tildeling af opdrætterpræmier.
Ikke alene vil den procent, som opdrætterpræmierne udbetales med blive markant højere, men samtidig vil danske travopdrættere også efter det nye system modtage opdrætterpræmier fra udenlandske løb.
Den nye skala – vil når den er fuldt indfaset – få følgende udseende:
2-åringer: 40% Opdrætterpræmier
3-åringer: 30% Opdrætterpræmier
4-åringer: 20 % Opdrætterpræmier
5-7 åringer: 10% Opdrætterpræmier
Det er forventes, at Opdrætterpræmierne efter denne nye skala – fuldt indfaset – vil blive fire-doblet til cirka 20 millioner kroner i forhold til dagens niveau.
På sigt håber Dansk Travsports Centralforbund at liberaliseringen af loven om Spil på Heste kan give så stort et løft i omsætningen, at fremgangen kan finansiere det nye system, men indtil da vil man finde pengene ved at beskære væddeløbspræmierne, således der i alle løb kun vil være præmier til de tre førstplacerede heste.
Det er med andre ord hesteejerne, der i første omgang kommer til at betale for den nye og meget større skala for udbetaling af Opdrætterpræmier.
Kilde: Ranslirpa.
