TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DTC vandt Caballion-sagen

af | Nyheder

I Sverige er der i dag faldet dom i Caballion-sagen, og DTC fik rettens medhold.

Attunda Tingsrätt har dømt ejerne af Caballion til at tilbagebetale førstepræmien fra Copenhagen Cup på 750.000 kroner samt sagsomkostninger på 554.722 SEK.

Caballion. 

Altså en klokkeren sejr for Dansk Travsports Centralforbund.

Såvel Caballions ejere som DTC har mulighed for at appellere dommen.

I forbindelse med dopingsagen blev Caballions franske træner Franck le Blanc idømt en bøde på omregnet cirka 450.000 kroner af DTC.

Ifølge sulkysport.se er det under retssagen kommet frem, at det forlig DTC på et senere tidspunkt indgik med Franck LeBlanc betød, at Leblanc slap med en bøde på 75.000 kroner samt et yderligere beløb baseret på staldens indtjening.

Efter Caballion i 2014 vandt Copenhagen Cup blev det i første omgang meddelt, at hestens dopingprøve var ren og løbspræmien på 750.000 kroner blev derfor udbetalt.

Imidlertid fik nye oplysninger DTC til at få testet prøven endnu engang og her viste det sig at Caballion var positiv med 7 nanogram Tildren – grænseværdien er 5 nanogram.