TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DTC strammer adgangsregler

af | Nyheder

For at minimere risikoen for smittefare fra den epidemi med Herpes Virus 1, der pt er udbrudt på Fyn, har DTC stammet adgangsreglerne til staldterrænnet på Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag. Reglerne gælder også for kommende løbsdage på andre baner

Der er lagt op til en stor og noget anderledes løbsdag på Fyens Væddeløbsbane i dag, hvor banen i tæt samarbejde med Odense Kommune arrangere en Familie-dag – især med fokus på indvandrebefolkningen.

Der er arrangeret gratis bustransport fra det centrale Odense og ud til banen, og både før og efter løbsprogrammet er er underholdning af kendte sangsolister.

Der er gratis adgang for alle og under normale forhold var det muligt for publikum at besøge staldene.

Det bliver dog ikke muligt i dag, idet DTC på grund af den Herpes Virus1, der pt hærger på Fyn og nu også i Sydjylland, har meddelt, den fynske bane nogle forholdsregler, der skal forsøge at begrænse faren for smitte til travheste med virussen.

DTCs forholdsregler er som følger:

I samråd med DTC’s Veterinærkonsulent Peter Fog og Chefkonsulent på SEGES-Hest Jørgen Kold, fremsendes hermed forholdsregler til at begrænse smittefaren for at travhestehold bliver inficeret med Herpesvirus1.

FORHOLDSREGLER

For at minimere risiko for smittefare skal nedenstående overholdes:

  1. Adgang til staldterræn begrænses til træner/kusk/staldfolk. Forslag til text på skilte: ADGANG FORBUDT – pga. risiko for spredning af Herpesvirus1.
  2. Alle trænere bekræfter at de IKKE har haft feberhest i deres stald de sidste 10 dage.
    1. Skulle dette være tilfældet, skal alle heste fra træneren slettes.
  3. Endvidere kan alle trænere, der ønsker at slette deres heste, gøre dette UDEN anmeldelsforbud,

Der er otte travløb på programmet, der afvikles fra klokken 12.55 – Fast Track-programmet kan ses på dette link – klik her 

Link til Fyens Væddeløbsbanes program med mere info om dagens program med underholdning etc – klik her