TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DTC-formand skifter træner

af | 27. mar 2024 | Nyheder

På lørdag skulle Stonefire US have startet i Klosterskogen Grand Prix, men efter stadfæstelsen af Bo Westergaards dom i Overdomstolen, er den nu skiftet træningskvarter.

Egob Jensen. Foto Torben Ager

-I respekt for travsportens retssystem og for Bo Westergaard havde jeg og min hustru heste i træning hos Bo Westergaard imens sagen kørte, fortæller DTC-formanden, Egon Jensen til travservice.

-Med stadfæstelsen af dommen til Bo Westergaard i Travsportens Overdomsstol, er det klart, at jeg ikke med den position jeg har i travsporten i forskellige bestyrelser kan fortsætte med at have heste hos Bo Westergaard. Derfor er Stonefire US nu blevet flyttet og ny træner er Morten Friis i Skive, siger Egon Jensen.

-Zaffiro Jet, der tidligere var i træning hos Bo Westergaard, er desværre langtidsskadet og står hos nogle venner i Jylland, siger Egon Jensen videre.

At Travsportens Overdomstol i sin dom anførte, at Bo Westergaard kunne indbringe sin dom for en civil domstol, og samtidig gav dette opsættende virkning, har skabt en nærmest tsunami af protester i såvel Norge som Sverige.

-Jeg er bekendt med, at der er kraftige reaktioner i vores nabolande, men det er ikke noget jeg kan eller vil kommentere lige nu. Det er Overdomstolen, der har truffet en beslutning, og den må vi respektere, siger Egon Jensen.

Stonefire US skulle have startet i Klosterskogen Grand Prix på lørdag – Bo Westergaard-stalden skulle også have startet Hugo Trøjborg, men den udgår på grund af sygdom.