TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DSV sponsor for Gordon Dahl

af | Nyheder

Transportgiganten DSV er gået ind i travsporten som sponsor for træner Gordon Dahl og hans team, der fremover vil gå under navnet, Team Gordon.

Team Gordon med chefen i midten foran den nye hestetransport , der indgår i sonsoratet

Team Gordon med chefen i midten foran den nye hestetransport , der indgår i sonsoratet

 

Det er et af de større trænersponsorater i dansk travsport, som der her er tale om, idet DSV ikke blot sponserer beklædning, hjelme etc., men også en af de populære to-hestes transportbiler samt en hestetrailer.

Gordon Dahl vil skifte væddeløbsfarver til Blå med hvidt DSV på ryggen.

Det er Keld Gregersen, Stuteri Enghavegaard, hvor Team Gordon træner fra, der har formidlet aftalen, der løber over fem år.

– Udover sponsoratet til Team Gordon omfatter aftalen, at der hvert år skal afholdes en DSV-løbsdag på en af landets væddeløbsbaner, fortæller Keld Gregersen.

DSV er en af sværvægterne i transportbranchen og arbejder på verdensplan. Koncernen har cirka 23.000 ansatte og havde i 2014 en omsætning på 48 milliarder kroner!