TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dristig V86-kupon gav stor gevinst

af | Nyheder

En dansk spiller vandt 221.078 kroner i onsdagens V86-spil på Vaggeryd på en kupon, der var bygget dristigt op.

Vâsterbo Exact med THomas Uhrberg var aftenens største overraskelse. Foto Kanal 75

Vâsterbo Exact med Thomas Uhrberg var aftenens største overraskelse. Foto Kanal 75

Den pågældende DanToto-spiller havde bygget sin kupon op med 5 ugarderede afdelinger, og med baggrund i de overraskende resultater, der kom i spillet, må det siges at have været en dristig kupon.

Fire af aftenens V86-vindere gav således mellem 14.52 (Stricker) og 23,19 (Vâsterbo Ecaxt) i odds, og største favorit var Calypso AM til 2,36.

Den pågældende spiller har utvivlsomt holdt danske Tripolini VP med Jeppe Juel ugarderet blandt sine fem ugarderede afdelinger – de gav 4.40 og var næstmest afkrydset i V86.

DanToto spilleren fik udover 1 række med 7 rigtige også 32 rækker med 6 rigtige. Det giver i alt en gevinst på 221.078 kroner for en kupon, der havde kostet 394 kroner,

Inden sidste afdeling levede 5 systemer med mulighed for at ramme 8 rigtige.

Talassio med Ôrjan Kihlström var den store favorit og ville have udløst en gevinst på 964,541 kroner, mens Frankie Brodde  med Peter Untersteiner ville have givet 1.286.055 kroner.

Hvis enten Legend Brodde med Johan Untersteiner eller Top Yillit med danske Jens Laursen havde vundet, så ville det have givet hele kassen med 3.858.167 kroner.

Nu blev det Vâsterbo Exact, der sejrede, og dermed overføres puljen til næste onsdag. Västerbo Exact sejrede sikkert foran Talassio, Frankie Brodde og Legend Brodde, mens Top Yillit efter galop var sidst over mål.