TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dream Girl kneben nummer to i Finland

af | Nyheder

Sidste års danske Hoppe Derby-vinder var ude i et afdelingsløb fredag og lørdag på banen i Forssa, og blev en samlet nummer to, slået med blot 0,3 sekunder på totaltiderne i de to løb.

1640 m auto fredag – 2640 m auto lørdag.

Det var betingelserne for deltagerne i et stort hoppeløb i Finland.

Fredag var Dream Girl nummer to i 1.12.1a/1640 m til Willow Pride, der sejrede i 1.11.7, men lørdag var rollerne byttet om, og Dream Girl vandt nu i 1.14.2a/2640 m, mens Willow Pride blot var nummer fire i i 1.14.4.

Nu skulle man tro, at Dream Girl ville have været samlet vinder med en første- og en andenplads, men sådan var reglerne ikke.

Her blev den endelige vinder, der fik en ekstra præmie på 15.000 Euro, fundet ved at tage totaltiderne for de to løb, og her var Willow Pride bedst med 0,3 sekunder før Dream Girl.

Dream Girl måtte tage til takke med andenpræmien på 7.500 Euro, men tjente yderligere 7.500 Euro ved sejren og 3,750 Euro for andenpladsen, så i alt blev hendes præmiekonto forøget med 18.750 Euro!