TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dramatisk styrt i Skive

af | 31. okt 2016 | Nyheder

I opløbskampens hede i 11. løb faldt Anette Uglebjerg af sulkyen og blev derefter kørt over af en konkurrent, der ikke havde mulighed for at undgå en påkørsel.

Chancen for at komme i præmierækken med søsterens Prosit Brassebjerg betød, at Anette Uglebjerg arbejdede så intenst i opløbet, at hendes ben gled ud af fodbøjlen. Hun mistede balancen og faldt til jorden. Den bagvedliggende Triumf Muddi med Per Juul havde ingen mulighed for at undgå at køre over Anette Uglebjerg med sit venstre sulkyhjul.

Screenshot fra Racing Live.

Screenshot fra Racing Live.

Anette Uglebjerg blev ført til sygehuset i Viborg.

-Her har de konstateret, at hun har pådraget sig en hjernerystelse, har slået sit knæ og i øvrigt fået en masse knubs, fortæller Lillian Uglebjerg til travservice.

-Sygehuset har beholdt hende natten over, og hun bliver udskrevet her til formiddag.

-Hun er selvfølgelig noget forslået, men ellers ved godt mod. Dog er hun ret ærgerlig over, at hesten mistede en god placering ved styrtet, for den var fortsat frisk, siger Lillian Uglebjerg.

Prosit Brassebjerg slap uskadt fra styrtet.