TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dramatik i stayerløbet

af | Nyheder

Andre Ward svigtede med galop og så vandt Onceforall Face.

Ordsproget “Den enes død – den andens brød” blev højaktuelt i Derbydagens traditionsrige stayerløb, hvor 16:10-favoritten Andre Ward – der var afkrydset på 55 % af V75-kuponerne – galoperede i fremstød godt midtvejs i løbet, og så var vejen banet for en overraskelse.

Jörgen Sjunnesson var længe toneangivende med Panamera, der overtog føringen efter 500 meter og lidt heldigt også bevarede denne, da Andre Ward kom flyvende efter godt 1500 meter, men desværre rullede over i galop.

Med galop for Andre Ward havnede den senere vinder Onceforall Face som første hest i andet spor, men Jeppe Juel var offensivt indstillet og satte snart den førende Panamera under hårdt pres.

Panamera kæmpede heroisk, men ind på opløbet fik Onceforall Face overtaget, og selvom Cmynewlollipop kom tæt på til slut, holdt den svenskfødte vallak sig forrest og sejrede i tiden 1.14,8/3010 meter.

Andre Ward sluttede stærkt af, men sluttede lige uden for præmierækken i tiden 1.15,6/2990 meter.

-Det blev lidt forkert i volten og jeg kunne ikke komme frem. Siden syntes jeg det var lidt for tidligt at køre til spids, men han tog lidt for meget i til at jeg kunne blive ved med at sidde i dødens, så jeg var nødt til at chance lidt og køre for spidsen, sagde Flemming Jensen til Fast Track umiddelbart efter løbet.

-Banen er lidt hård og det er selvfølgelig ikke noget plus for os, men jeg synes han var fin nok og var ikke langt fra i mål, så det var en topplacering der røg.