TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dramatik da dansk hest sejrede

af | Nyheder

Der gik nogle nervepirrende minutter efter fredagens 7. løb på den norske Jarlsberg-bane, idet dommerkomiteen skulle foranstalte en nærmere undersøgelse af løbets afvikling.

7.løb på Jarlsberg var en amatørmatch mellem Jarlsberg og Årjäng, og det endte i en meget tæt opløbskamp, hvor den danskfødte traver, Trophydore med Bjarne Albinson var først over stregen.

Men havde parret generet Muscle Salt med Mari Løve, der var nummer tre over mål?

Trophydore vinder i en tæt opløb foran BB Photo og Muscle Salt

Det undersøgte dommerkomiteen, men kom frem til at indløbsrækkefølgen med Trophydore som vinder foran B B Photo og Muscle Salt skulle fastholdes.

Dermed var det klart, at 10-årige Trophydore (Trophy Catch – Jadore), der er opdrættet af Erik Christensen havde taget sin første sejr i år i anden start og sejr nummer 7 i 57 starter i karrieren.

Vindertiden var 1.16.4a/2100 m og der var 16.000 NOK i præmie.

Trophydore var spillet til odds 15,76, mens nummer toB B Photo var løbets mindst spillede hest til odds 97,50!