TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Drama efter sejr i Consolation

af | Nyheder

Det kunne have gået grueligt galt for Peter Ingves, da han kørte æresrunde efter sejren i Kriterium Consolationløb med Enjoy The Coktail.

Peter Ingves lavee sit stunt med et ben i vejret efter sejren i Kriterium Consolation – og umiddelbart efter gik det galt. Foto Burt Seeger

På æresrunde ned foran publikum lavede Peter Ingves sin sædvanlige sejrsgestus, med at strække det ene ben op i luften.

Om det var derfor, at Enjoy The Coktail reagerede som den gjorde, skal vi ikke kunne sige, men i hvert fald slog Enjoy the Coktail bagud og kun med nød og næppe undgik Peter Ingves at blive ramt.

Ingves faldt af sulkyen, men formåede at holde fast i Enjoy the Coktail

Ingves blev kastet af sulkyen, men formåede at holde fast. Foto Burt Seeger

Nogle minutter forinden havde parret vundet en overraskende sejr i et løb, der ellers tegnede til sejr til favoritten Explosive Peak med Steen Juul.

Denne var efter en rolig start blevet sendt i angreb efter 600 meters kørsel og kom i spids lige før dommertårnet.

Ind i opløbet var Explosive Peak fortsat førende, men blev presset af Express Bork med Morten Friis.

Ingen af disse kom dog til at gøre op om sejren, for ude i banen sluttede Enjoy the Coktail stærkt af og gik til let sejr i 1.14.8a/2000 m foran Eros Zola med Flemming Jensen i 1.14.9 og Escape AP med Morten Juul i 1.15.0.

Enjoy the Coktail med Peter Ingves sejrer sikkert i Kriterium Consolation. Foto Burt Seeger

Peter Ingves overtog køreturen fra hestens træner, Christian Lindhardt, der pt er ramt af en øjensygdom, og derfor må afstå fra at køre.

Enjoy the Coktail ejes af opdrætteren Dorthe Christensen ApS og fik 37.500 kroner i førstepræmie.

Hidtil har hesten varet meget ustabil i sine præstationer, men har afsløret god fart.

Nu viste den omsider noget af sit talent.