TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Double til Michelle Mønster

af | Nyheder

Michelle Mønster blev “Mrs 100 %” på Fyens Væddeløbsbane.

24-årige Michelle Mønster er en af de forholdsvis få montéryttere, som også kører sulkyløb og i dag lykkedes det at komme først over stregen i begge løbsformer.

Først vandt hun montéløbet med Jørn Nørlems Tack Wee (Armbro Goal), der i sin montédebut nedkæmpede næstfavoritten Royal Trophy til sejr i tiden 1.14,9a/1640 meter.

Senere var Frk. Mønster også på pletten med tyske Lowely Siwa (Love You), der trænes i Hamburg af Heiner Christiansen, men faktisk har gjort størsteparten af sine starter de sidste fire sæsoner i Danmark.

Lovely Siwa. Foto: Gorm Johansen

Lovely Siwas seneste sejr blev også taget på Fyens Væddeløbsbane i juni 2017 og hesten må afgjort være et OBS værd i næste uges montéløb i Billund med Solveig H. Davidsen i sadlen.

Efter sejren med Lovely Siwa er Michelle Mønster noteret for 17 sejre i år i 59 starter – svarende til en sejrsprocent på 29!

Birger kunne også
Birger Jørgensen snuppede også en double på Fyens Væddeløbsbane med hhv. Morten Juul-trænede Vertogi Lux (it)(Conway Hall) og Troels Anderson-trænede Torden (Andover Andover), der tog karrierens 10. sejr i 17 starter.