TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dora Solo til 60 gange pengene

af | Nyheder

6-årige Dora Solo havde ikke vundet løb siden 20+18 – nu vandt hun efter føring fra start for sin træner Kim Mortensen.

Dora Solo med Kim Mortensen. Foto Torben Ager

Dora Solo (Beaumont Hanover) indledte som 3-åring sin karriere ret så lovende.-

I de fire første starter blev det til tre sejre og en tredjeplads.

Men siden da, har den brune hoppe ikke været tilbage foran dommertårnet efter en sejr.

Nu skete det denne solrige lørdag eftermiddag, hvor Dora Solo, der ejes af Stald 4 Friends kunne føre 5. løb på Bornholms Brand Park med sin træner Kim Mortensen i sulkyen hele vejen.

Ingen var i stand til at true Dora Solo, der sejrede i 1.21.7a/2160 m og gav ikke mindre end odds 60.13.

I V5-spillet var hun blot afkrydset på 1%, og det betød at V5-værdien steg fra 114 kroner til 7.426 kroner efter hendes sejr.

V5-gevinsten endte med at blive 10.892 kroner.

Dora Solo må i øvrigt siges at have afstamningen i orden.

Hendes mormor er den fine hoppe On Board Frøkjær, hvis moder er Gå Ombord – og så rammer vi ind i mange fine Frøkjær-heste!

Ellers tilhørte lørdagen Martin Sjøholm Jensen, der vandt to af sine fire køretur.

Citygirl DT med Martin Sjøholm Jensen. Foto Torben Ager

Først sejrede han med Brian Westh-trænede Hazard Sund (Gift Kronos), der dermed bekræftede den fine form fra åbningsdagen, og siden var det spids og slut med den flotte Citygirl DF (Racer Bourbon), der trænes af Ronni Rasmussen.

Citygirl DF sejrede sikkert i 1.21.5a/2160 m.