TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dopingsagen: Uanstændigt

af | Nyheder

Det er uanstændigt, at DTC er gået med til at skjule indholdet at en straf i en dopingsag, mener den kendte hesteejer Hans Ulrik Kristensen, Skive.

Efter travservice.dk i går kunne fortælle om indholdet af den pressemeddelelse som DTC har lavet omkring udfaldet af dopingsagen fra Copenhagen Cup 2014, har der været gang i debatten på de sociale medier mens også mand og mand imellem

Ingen kan forstå, hvorfor indholdet af en straf i en dopingsag skal holdes hemmeligt.

-Det er som om, at man vil tilgodese nogen, der har andre muligheder end vi andre måske har, siger Hans Ulrik Kristensen, storhesteejer fra Skive.

-Dette sender et utroligt dårligt signal til omverdenen omkring travsporten, og for mig at se, så bør der rulle hoveder i DTC som følge af denne sag, siger Hans Ulrik Kristensen videre.

-Det ser ud som om man kan forhandle sig til straffen i en dopingsag, og det burde aldrig være tilfældet!

-Jeg synes, at denne dopingsag har haft et meget uanstændigt forløb og jeg er meget ked af det på dansk travsports vegne, slutter Hans Ulrik Kristensen.