TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Don’tpaytheferryman satte dansk rekord

af | Nyheder

Uden at være kørt i bund kunne Stutteri Hole in One’s Don’tpaytheferryman med Birger Jørgensen vinde Mark Ingdams Mindeløb på Derbydagen i ny dansk rekord 1.15.6a/2000 m.

Don’tpaytheferryman med Birger Jørgensen vinder Mark Ingdams Mindeløb sikkert i ny dansk rekord 1.15.6a/2000 m

Vi har ofte set 2-årsstjerner, men spørgsmålet om vi i nyere tid har set nogen bedre end Don’tpaytheferryman?

Den præstation som Cantab Hall-sønnen, der trænes af Peter Rudbeck,  lavede på Derbydagen var suveræn.

Don’tpaytheferryman satte ved sejren i 1.15.6a/2000 m – ny dansk rekord for 2-årige hingste på normaldistance – den klippede godt nok kun en 1/10 af Okay Bees gamle rekord, men indtrykket var, at Don’tpaytheferryman kunne have løbet meget hurtigere, hvis den var blevet bedt om det.

Don’tpaytheferryman med Birger Jørgensen sad i spids fra start til mål, og blev i opløbssvinget udfordret af svenske Funky med Christoffer Eriksson, der imidlertid let blev afvist.

Funky (One Too Many) besatte andenpladsen i 1.15.9, tre længder tilbage, mens Zoey Kronos (Joke Face) med Adrian Kolgjini blev nummer tre i 1.16.1.

Løbet indgik i Breeders Course-serien, og der var en førstepræmie på 150.000 kroner til Don’tpaytheferryman, der nu har tjent 210.000 kroner i tre starter.

Han ser således  ud til at vil slægte sin berømte moder, Nobodybeatsthebeat godt på.