TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Donatello Garbo: 1,25 og 25,1

af | 3. dec 2017 | Nyheder

Søndagens flotte løbsdag med Liga-finaler i Lunden er i gang, og det skete med det måske mindst dramatiske toårsløb i mange år. Efter et par sletninger var der nemlig kun fire heste til start, og da samtidig den store favorit Donatello Garbo (Wishing Stone) og René Kjær straks fra start kunne sætte sig på fronten, var løbet reelt låst.

1.25 var tempoet for den første kilometer, og trods en hurtigere afslutning og til en sikker sejr til favoritten landede vindertiden på yderst beherskede 1.25,1a for de 2000 m. Og til odds 1,25..!!

Donatello Garbo strækker ud for René Kjær. (Foto: Kim Gudmand)

“Jamen, der skal jo være respekt om favoritten i et så lille felt, og mon ikke også de andre var tilfredse med ikke at skulle presse de toårige heste for hårdt. De skal jo alle op i morgen”, lød det fra kusken René Kjær.

“Det blev ganske enkelt, og der er ingen tvivl om, at Donatello Garbo er en hest med muligheder. Jeg vurderer, at den via sine tre sejre ligger i top 5 efter denne sæson, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig til næste år”.

Donatello Garbo trænes af Kaj Jensen og er faldet efter Wishing Stone og Genya Garbo. Moderen har lavet flere fine heste med sit første afkom Remain Garbo som den hidtil bedste. Det blev til mere end 400.000 kr. i primært Flemming Jensens regi, inden Remain Garbo tidligere i år blev solgt til Malta.