TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dommerne på arbejde

af | Nyheder

Dommerne på Bornholms Brand Park havde en travl aften.

Der var gang i udskrivningen af bøder på Bornholms Brand Park i forbindelse med løbene tirsdag aften.

Det var ikke mindst i det indledende monté-løb, hvor der var ikke færre end fem omstarter!

Ikke mindre end otte bøder blev udskrevet til seks af de syv startende!

To heste blev bortvist – Petite Epice med Josefine K. Hansen og Suset Bork med Therese Mikkelsen, men inden gyldig start blev dommerkomiteen opmærksom på, at det var en fejl,  at sidstnævnte blev slettet, og Suset Bork kom til start, men uden for totalisatorspillet.

Alene i montéløbet blev der udskrevet bøder for 850 kroner og totalt på dagen for 2.050 kroner.

Montéløbet vandtes sikkert af storfavoritten Rie Østervang med Sabina Gammelgård, der fik en hilsen på 2 x 100 kroner fra dommerkomiteen.

Rie Østervang med Sabina Gammelgård vandt monté-løbet, der først kom afsted efter fem omstarter. Foto: Torben Ager