TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødt løb- samme vinderodds!

af | Nyheder

I torsdagens 1. løb på Billund Trav løb New Top og Kali Hedevand dødt løb. Det sker ikke så tit, men er dog ikke så usædvanligt. Hvad der derimod er usædvanligt, er at vinderodds på begge heste blev 3.42!

doedtloebodds

I 1974 begyndte jeg at dække væddeløbssporten fra Fyens Væddeløbsbane til Fyens Stiftstidende.

Alle resultater blev manuelt skrevet på et ark papir, og derefter sendt til sætning.

I 1978 fik jeg også Morgenavisen JyllandsPosten med resultater fra alle landets lander – og JP var jeg hos frem til min ansættelse som redaktør på Væddeløbsbane den 1. februar 1996.

Gennem årene har jeg således indskrevet eller indtelefoneret flere tusinde travløb, og mange af dem var endt i dødt-løb.

Men jeg mindes aldrig at have set et resultat, som det fra Billund i går!

To heste, som der er satset lige meget på, løber dødt løb!

Hvad mon chancen egentlig er for, at det sker igen?

I det aktuelle løb i går var der spillet 740 kroner i Vinderspillet på såvel New Top og Ka-Li Hedevang, og det gav et vinderodds på 3.42.

I Pladsspillet var New Top mere betroet – han var spillet for 627kr., mens Ka’Li Hedevang havde indskud på 583 kr.

Småpenge – ja, men meget på linje med omsætningen i mange af de løb jeg rapporterede fra, –  frem til DanTotos etablering i 1991.

Er dette sket tidligere? – Skriv gerne hvis du ved noget. Eller har en anden interessant spillehistorie.