Dødsfald – Rita Jensen
Rita Jensen, der har lagt fornavn til en af dansk travsports største travstalde Stald Rita er død efter et længere sygdomsforløb.
Rita Jensen og manden Jørgen Jensen kom ind i travsporten via andelshesten Enjoy DR2, og blev begge fanget af spændingen og det fascinerende ved travsporten.
I 2006 fik parret deres første heste og siden har Stald Rita haft mange heste og med stor succes.
I dag har Stald Rita heste i professionel træning i Danmark, Frankrig og Sverige.
Indtil en alvorlig sygdom ramte Rita Jensen, var hun altid ved mandens side på besøgene på travbanerne i ind -og udland.
Sygdommen bandt Rita Jensen til hjemmet, men hun fulgte fortsat med i hvordan det gik med Stald Ritas heste.
Det har været et langt og krævende sygeleje for ægteparret.
Nytårsaftensdag fik Rita Jensen fred.
Rita Jensen var født den 10. oktober 1939.