TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald: Preben Rasmussen, Billund

af | Nyheder

Tidligere direktør for Billund Trav, Preben Rasmussen er død, 83 gammel

I mere end 25 år var Preben Rasmussen direktør for Billund Trav.

Preben Rasmussen blev ansat i 1971 og var særdeles iderig og kæmpede hårdt for den unge bane, som det også lykkedes ham at sætte på det internationale travsportskort ved at skaffe EM for Travkuske – ikke blot til Danmark, men til Billund Trav.

Det var stort dengang, hvor de internationale topkuske kun var kendt fra løbsresultater og diverse omtaler i travsportsmedier.

Nu kom topkuskene til Billund – det var en stor attraktion på den tid.

I det hele taget fostrede Preben Rasmussen mange ideer gennem årene – nogle holdt – andre ikke.

V5-ambassadører var også en af Preben Rasmussens ideer – en idé, der jo faktisk kan bruges den dag i dag.

En V5-ambassadør stod for at lave andelsspil på sin arbejdsplads og sørge for at få spillet afleveret på Billund.

Det var også i Preben Rasmussens tid at initiativet til banens største løb, Sprintermesteren blev taget, og Preben Rasmussen var også en af fortalerne for etablering af Grand Circle-løbene til erstatning for de enkelte baners årgangsmesterskaber.

Preben Rasmussen døde søndag den 20. november efter længere tids sygdom.

Han bisættes fra Grene Kirke fredag den 25. november klokken 13.00.