TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald – Leif Løfgren

af | Nyheder

Tidligere travtræner Leif Løfgren er død, 83 år gammel

Leif Løfgren,

Natten til i dag sov træner Leif Løfgren roligt ind i hjemmet på Amager.

Gennem et stykke tid havde Løfgren været ramt af en alvorlig sygdom, og nu sagde kroppen stop.

I 60-erne og 70-erne var Leif Løfgren en af travsportens markante trænere, der år efter år formede nye talenter, der hævdede sig i storløbene.

Fox Hanover, Karina Axworthy, Krudt Ørnebjerg, Nallo, Solo Nolo m.fl. er nogle af de store heste, som Leif Løfgrens navn altid vil være forbundet med.

Løfgren forstod at pleje sine hesteejere og mangeårige venskaber blev knyttet – venskaber, der fortsatte efter Løfgren lukkede sin stald for at overgå til andet erhverv.

Interessen for travsporten forblev usvækket, og så længe helbredet tillod det, var Leif Løfgren at finde på en løbsdag på Lunden.

På både Trænerforeningen samt Dansk Travs Klubs generalforsamlinger var Leif Løfgren en selvskreven dirigent gennem mange år.

Leif Løfgren døde hjemme med sin hustru Edel, med hvem han var gift i 59 år, ved sin side.

Henrik Berg har for nogle år siden skrevet et længere interview med Leif Løfgren og det kan læses på dette link – klik her