TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald – Casper Degel

af | Nyheder

Dyrlæge og tidligere amatørkusk Casper Degel, Væggerløse er død efter længere tids sygdom.

Blot 54 år gammel er Casper Degel død efter længere tids sygdom.

Casper Degel kommer ud af en travsportsfamilie, der gennem mange år satte deres præg på Nykøbing F Travbane – båder faderen Erik og onklen Kell var også dygtige amatørkuske – akkurat som Casper var det.

Casper Degel uddannede sig som dyrlæge og etablerede sin egen praksis med heste som speciale – og han fik mange kunder.

Casper Degel var populær som dyrlæge og i travsportskredse, hvor han var kendt for sin altid rappe bemærkning og gode humør.

Og travsporten var virkelig Casper Degels store interesse – i mange år gik turen fast til såvel Prix d’Amerique i Paris og Elitloppet i Stockholm.

Men bag den muntre facade kæmpede Casper Degel med indre dæmoner, og for halvandet år siden måtte han opgive sin dyrlægepraksis.

Helbreddet skrantede og Casper Degel var i perioder indlagt på hospitalet.

Torsdag den 13. januar 2022 sagde kroppen stop.