TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald: Axel Sømod

af | Nyheder

Vognmand Axel Sømod, Græsted, hesteejer og opdrætter, er død efter længere tids sygdom, 68 år gammel.

Sammen med hustruen Hanne har Axel Sømod ejet travheste gennem mange år og som yngre havde Axel Sømod også licens som amatørkusk.

I de senere år begyndte parret at opdrætte travheste – alle med efternavnet ”Rose”.

Ifølge DTCs Sportsinfo har ægteparret Sømod pt. syv heste i træning hos Jan Friis i Skive.

En kort overgang var Axel Sømod medlem af bestyrelsen i Det Danske Travselskab, men han udtrådte sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer efter en intern konflikt i bestyrelsen.

Axel Sømod mente, at der var ”urent trav” omkring økonomien i Travselskabet, og det kom til et opgør, hvor Sømod blev ekskluderet af Travselskabet

Axel Sømod drev i mange år den vognmandsforretning, som hans fader grundlagde i 1950. Den føres nu videre af sønnen Kim.

Axel Sømod var gennem et sygdomsforløb med kræft og sov stille ind tirsdag aften i hjemmet i Græsted omgivet af hustruen Hanne og deres to børn.