TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald

af | Nyheder

Fhv. bestyrelsesformand i Skive og mangeårig direktør på Skovbo Trav, Verner Femhøj er død efter længere tids sygdom. Han blev 82 år.

Verner Femhøj blev interesseret i travsporten allerede som barn og blev sidenhen hesteejer sammen med kammeraten Ernst Trillingsgård.

Han blev også valgt ind i Skive Travs bestyrelse og i 1972 overtog han formandsposten fra Mogens Erichsen. Året forinden havde han overtaget forpagtningen af banens restaurant.

Foto: Jesper Elbæk

I 1976 blev Femhøj “headhuntet” af Axel Taarup som direktør på Skovbo Trav, der var åbnet nogle måneder forinden, og han blev på posten indtil banens konkurs i 1991.

I fjor bragte Væddeløbsbladet (KLIK HER) et interview med Verner Femhøj, der fortalte om sit liv og bl.a. gav sin version af tiden før og efter Skovbos konkurs, som han i øvrigt ikke blev gjort ansvarlig for.

De sidste mange år boede Verner Femhøj i sin fødeby Glyngøre og skal begraves fra Glyngøre Kirke på fredag den 20. september kl. 13.00.