TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dobbeltsejr til Steen Juul på Jägersro

af | Nyheder

Steen Juul havde en fin aften på Jägersro, hvor han vandt med såvel Chablis som Staro Obrigado og desuden fik to tredjepladser – dansktrænede heste hentede i alt 182.200 SEK i præmier.

På papiret var de bedste danske chancer på Jägersro onsdag aften Søren Kolbergs Staro Obrigado og Steen Juuls Chablis.

Staro Orbrigado med Steen Juul vandt legende let. Foto Jägersro

Staro Obrigado med Steen Juul var kæmpefavorit i 1. løb, og den sad da også tidligt i spids og kunne defilere en sikker sig hjem i 1.16.2a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Rene Jonassen havnede i dødens med Falula, og det kostede kræfter, men hoppen holdt fint hjem til en tredjeplads i 1.17.2a/2140 m – præmie 10.000 SEK.

Falula er givet værd at følge i sin næste start!

Steen Juul kørte til spids med Chablis efter 900 meter, og selv om parret blev angrebet i opløbet, så fik konkurrenterne ikke lov til at komme forbi.

Chablis med Steen Juul afviste alle angreb i V86.1. Foto Jägersro

Chablis sejrede i 1. afdeling af V86-spillet i 1.15.5/3160 m – præmie 60.000 SEK.

Det var tæt på at Morten Juul-trænede Escape AP med Birger Jørgensen havde vundet 4. løb.

Parret angreb stærkt fra køen og var ikke langt efter vinderen Becker med Johan Untersteiner over mål. De fik samme tid 1.15.5a/2140 m – Elephant med Steen Juul havde problemer med at finde angrebsplads i opløbet, men speedede stærkt til en tredjeplads i 1.15.6. Det gav hhv. 15.000 og 10.000 SEK i præmier.

Udvendige Escape AP til 70 gange pengene kommer for sent til at fange Belker.
Elephant ikke langt efter på tredjepladsen

Havde Escape AP vundet havde det været en kæmpe overraskelse – den stod til 70 gange pengene og gav 7,44 i plads!

Steen Juul fik også en tredjeplads med stabile Wonderboy i 1.12.8a/2140 m – præmie 15.000 SEK.

I alt indløb de 27 dansktrænede heste, der var til start 182.200 SEK – 13 af dem var i præmierækken – 14 fik startpræmien på 500 kroner.

Fire af de danske deltagere måtte til lommerne.

Morten Juul havde ikke papirerne i orden på Joker Newport, og det kostede 1.000 SEK.

Kamilla Plambech lavede omstart i 5. løb med Anders And – det kostede 1.500 SEK.

I 8. løb kørte Bo Westergaard for snævert med Prapai og fik en bøde på 1.000 SEK, og samme forseelse lavede Rene Kjær med Key Largo i 9. løb – også takseret til 1.000 SEK i bøde.