TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dobbelt-dansk på Halmstad

af | Nyheder

Det blev til to danskrelaterede sejre i aften på Halmstad-travet.

Nowheres Avenue – Foto: Halmstadtravet.com

Først kunne Christoffer Eriksson vinde en let sejr med Nils Moreau & Preben Sørensen-opdrættede Nowheres Avenue og siden satte Henriette Larsen sig på ryggen af Tosca Victory og vandt.

Men først var det Nowheres Avenue (Prodigious), der kunne vinde karrierens tredje sejr i 10. forsøg.

Føring fra start til mål var recepten og sejren var aldrig i fare selv om Mulligan forsøgte til slut.

1.14,9/2140 volte præsterede Nowheres Avenue og fik 50.000 SEK for sejren.

Se løbet her: Nowheres Avenue

Henriette kan også monté

Det er ikke så meget i monté Henriette Larsen har gjort sig, men denne gang sad hun altså op på Conrad Lugauer-trænede Tosca Victory (Up di Poggio) og den 7-årige hingst overraskede ved at vinde til 12 gange pengene på 1.13,0/1640 auto.

Tosca Victory – Foto: Halmstadtravet.com

30.000 SEK var der i førstepræmie.

Den sejrsgivende recept var en rolig start og en placering midt i feltet fra start, mens storfavoritten Lawyer Lohr førte an med Palermo Tårs i sin ryg og efterhånden kom Tosca Victory frem udvendig uden ryg.

Sidste sving rundt lignede hun ikke vinderen, men Tosca Victory holdt farten dygtigt midt i banen og vandt sikkert.

Se løbet her: Tosca Victory