TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DM-vinder på hård opgave

af | Nyheder

Tirsdag aften kommer DM-vinderen Stickittothem med Knud Mønster på sit livs hidtil hårdeste opgave, når den starter i European Championship for Mares på Solvalla med bl.a. Anna Mix, I Love Paris, Darling Mearas og Trendy OK i startfeltet.

Selv om ejer og træner Jan M. Rasmussen melder alt vel med Stickittothem, så ser det ud til at blive en meget vanskelig opgave, så årets DM-vinder for hopper skal ud på tirsdag aften på Solvalla.

10 af feltets 12 deltagere har alle tjent over millionen – ja, Anna Mix topper med 12,7 mio. SEK i indtjening, og hun der skal køres af Kim Eriksson, bliver en af løbets favoritter.

Udover Stickittothem er de dansker farver også repræsenteret af Panamera Racings This is It med Erik Adielsson. Som norskfødt repræsenterer This is It imidlertid Norge.

Startlisten ser således ud:

1 I Love Paris, Bjørn Goop – Norge

2 Trendy OK – Alessandro Gocciadoro – Italien

3 Anna Mix – Kim Eriksson – Frankrig

4 Darling Mearas – Stefan Persson – Sverige

5 Stickittothem – Knud Mønster – Danmark

6 Unique Juni – Carl Johan Jepson – Sverige

7 Stoneisle Ocean – Tomi Haapio – Finland

8 Ranch Kelly – Hannu Torvinen – Finland

9 In Toto Sund – Ôrjan Kihlström – Sverige

10 Shadow Gar – Pietro Gubellini – Italien

11 Evin Boko – Jorma Kontio – Sverige

12 This is it – Erik Adielsson – Norge

Løbets distance er 2140 m auto og der er en førstepræmie på 900.000 SEK.

Fra Danmark var Uza Josselyn formeldt til løbet, men ejer og træner ønskede ikke at starte.