TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DM: Slide so Easy!

af | Nyheder

Slide so Easy med Flemming Jensen havde ingen problemer med at hjemføre sejren i DanToto Mesterskab for Danmark for andet år i træk.

Stor jubel efter Slide so Easys DM sejr. Foto Burt Seeger

Som den blot tredje hest i historien har Slide so Easy vundet Mesterskab for Danmark tre år i træk!

Søndag eftermiddag kunne den elegante traver, der ejes af Team Clemmensen & Christensen I/S og opdrættet af Bo Jondahl, glide frem til sejr efter at have siddet udvendigt på staldkammeraten Tycoon Conway Hall med Jeppe Juel det meste af løbet.

Slide so Easy med sin træner Flemming Jensen i sulkyen sejrede let i 1.14.1a/2000 m, mens der var mere kamp om pladserne.

For tredje gang i træk vinder Slide so Easy Mesterskab for Danmark.
Foto Burt Seeger

Overraskende kunne Tycoon Conway Hall ikke holde andenpladsen – den gik nemlig til stabile Wonderboy med Birger Jørgensen i 1.14.3, mens Tycoon Conway Hall tog  tredjepladsen i 1.14.5.

I ryg på Tycoon Conway Hall sad Bali med Kenneth Andersen med kræfter i behold og to fjerdepladsen kort foran Thunder Peak med Thomas Uhrberg, begge i 1.14.6.

DanToto Mesterskab for Danmark blev ingen fartfest som sådan.

Der blev åbnet hurtigt fra start, hvor Tycoon Conway Hall fulgt indvendigt af Bvlgari Peak med Steen Juul, men Tycoon var hurtigst og tog spids ind i svinget, hvor Bvlgari Peak galoperede.

Ud på sidste omgang i DM for Tycoon Conway Hall i spids.
Foto Burt Seeger

Med Tycoon i spids satte feltet sig, og på staldsiden kørte Flemming Jensen med Slide so Easy og satte sig udvendigt for Tycoon.

Og så skete der egentlig ikke mere før opløbet.

Opløbssvinget rundt var tempoet sat i vejret – Bvlgari Peak galoperede på ny og var dermed ude af løbet.

Flemming Jensen havde total styr på afgørelsen med Slide so Easy, der hjemførte førstepræmien på 100.000 kroner ganske nemt.

Som nævnt i indledningen var det tredje gang en hest vinder Mesterskab for Danmark tre gange i træk.

Slide so Easy med Flemming Jensen på æresrunde.
Foto Burt Seeger

Tidligere har kun Leo Roy 1953-1955 og Ruder Konge 1961-1963 gjort det.

Leo Roy vandt også Mesterskab for Danmark i 1951, og er den eneste hest i historien, der har vundet Mesterskab for Danmark fire gange.

Også Rex the Great og Rudolf le Ann har vundet Mesterskab for Danmark, men ikke tre år i træk.

Rex the Great vandt i 1937-1940-1941 og Rudolf le Ann i 1993-1996-1998.