TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Disneys diamant i Breeders Crown

af | Nyheder

Stutteri Disney har nyligt indkøbt den 3-årige tyskfødte Tiger Hill Diamant i Holland, og på søndag får den sin første start med Gordon Dahl i sulkyen i det tyske Breeders Crown på Mariendorf-banen i Berlin.

Tiger Hill Diamant (Muscle Hill) med Gordon Dahl har fået spor 3 I Breeders Crown for 3-årige hingste/vallakker, der køres på søndag i Berlin.

Løbet er udskrevet over 1900 meter auto og har en samlet præmiesum på 32.940 Euro med 156.470 Euro til vinderen. 12 heste kommer til start og blandt disse er sidste års tyske top 2-åring, Broadwell (Conway Hall), der uheldigvis fik problemer og blot startede tre gange, hvor den i øvrigt vandt overbevisende hver gang.

Tiger Hill Diamant har i alt startet otte gange som 2- og 3-åring og sat rekord 1.13.7a/1900 m på en tredjeplads i Buddenbrock Rennen, der er en af de klassiske forprøver til det tyske Derby.

I en anden forprøve, Adbell Toddington Rennen blev Tiger Hill Diamant nummer to.

Tiger Hill Diamant formåede imidlertid ikke at kvalificere sig til en derbystart, idet den blev nummer syv i kvalifikationsløbet.

Moder til Tiger Hill Diamant er Infinity Diamant (Prakas), der har samme moder som den tyske tophest, Gustav Diamant (SJ’s Photo) i svenske Nilema Pearl.

Tiger Hill Diamant har været i hollandsk eje og i træning hos Paul Hagoort.

Gordon Dahl har også Tyrell As (Daguet Rapide) med til Berlin. Den starter i 1. løb – et amatørløb med Dennis Kristiansen i sulkyen.

Tysklands Breeders Crown er en stor begivenhed, og der afvikles Breeders Crown-løb både lørdag og søndag i Berlin