TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Din stemme kan gøre en forskel!

af | Nyheder

Valgstederne er åbne. Du kan afgive din stemme indtil klokken 20.00 i dag. Og selv om det ikke har været på dagsordenen, så gælder dette valg ikke mindst fremtiden for Hestevæddeløbssporten.Christiansborg_Slot

Nu er løfter, der indfries og politikere jo ikke noget, der normalt hører sammen.

Bare tænk på, hvordan den siddende regering kom til magten, og hvordan det er gået med alle de løfter de gav inden Folketingsvalget for fire år siden.

Den siddende regering har været bannerfører for at ødelægge Hestevæddeløbssportens vilkår.

Det er den siddende regering, der har taget initiativet til Idrætssaftalen, der på afgørende vis har ødelagt det økonomisk fundament for at drive trav- og galopsporten på en nogenlunde plan i Danmark.

Det var også Socialdemokratiet, der i sin tid lavede det som man troede skulle være Hestevæddeløbssportens redning – nemlig overdragelsen af totalisatorbevillingen til Danske Spil (dengang Dansk Tipstjeneste).

Desværre blev der aldrig lavet en bindende aftale, hvorefter Hestevæddeløbssporten var sikret en minimumsbeløb i al fremtid for at have afgivet sint indtægtsgrundlag – totalisatorspillet.

Selv om der er velmenende Socialdemokrater som Orla Hav, som vitterligt har stået på mål for Hestevæddeløbssporten – samt Troels Ravn, så er det ikke nok til, at man kan forvente, at de kan slå igennem og få ændret Hestevæddeløbssportens vilkår alene.

Der må nye kræfter til, og fra Blå Bloks side har der ikke blot op til denne valgkamp, men faktisk i årevis, været interesse for at forbedre Hestevæddeløbssporten vilkår.

Det var således under en Venstre-regering, at skatte-og moms forholdene for Hestevæddeløbssporten blev markant ændret således at det blev muligt at drive sit hestehold som en forretning og få fradrag for momsen.

Der er således god grund til at formode, at en stemme på Blå Blok også vil være en stemme for en bedre fremtid for Dansk Hestevæddeløbssport.