TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Diamanten funkler – omsider

af | Nyheder

Det har været en lang rejse for opdrætteren og hesteejeren, Lene Drongesen med den nu 6-årige Sirkon’s Diamond. Først i år har hesten debuteret i løb og i aftes kom den første sejr i et løb på Åby Travet.

Jørgen Lorentzen gør Sirkon's Dimoand klar efter sejren. Foto Team Lorentzen

Jørgen Lorentzen gør Sirkon’s Dimoand klar efter sejren. Foto Team Lorentzen

Nogle heste får virkelig chancen for at få lejlighed til at vise, hvad de indeholder.

Og den 6-årige Sirkon’s Diamond har virkelig fået chancen.

Det hører nemlig til sjældenhederne, at en hest først kommer til start i sit første løb som 6-åring.

Det er den danske træner Jørgen Lorentzen med base på Jägersro, der er manden, der har fundet nøglen til Sirkon’s Diamond.

Efter han havde haft den i træning i en god månedstid var Sirkon’s Diamond i prøveløb i januar, og blev godkendt, og i midten af februar debuterede Sirkon’s Diamond på en andenplads i fine 1.17.0/2140 m.

Sirkon's Diamond er noget af et udstyrsstykke. Foto Team Lorentzen

Sirkon’s Diamond er noget af et udstyrsstykke. Foto Team Lorentzen

Efter en galop var Sirkon’s Diamond sikkerheden selv på Åby Travet i aftes, hvor den vandt i 1.17.1/2140 m –præmie 20.000 SEK.

Karrieren må nu siges at være godt i gang.

Sirkon’s Diamond er efter den svenske indlænder Skogans Orlov (Diamond Way . Skogsbotøsen) og ud af Linete de Hess (Wall Street Banker).