TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det var vist et godt køb!

af | Nyheder

Det ser ud til at Kaj Jørgensen, Stald Pimax har gjort en særdeles god handel, da han for nylig erhvervede den italienske hoppe-åring Elica Jet på Menhammars internetauktion.

Elica Jet

Ganske vist havde storebroder Colibri’ Jet vundet seks sejre, da NFT-træneren Jens Arne Hansen på vegne af Stald Pimax fik sidste bud Elica Jet på Menhammar-auktionen på 250.000 SEK, men det er blevet meget bedre efterfølgende.

Få dage efter auktionen vandt 3-årige Colibri’ Jet i flotte 1.11.0a/1640 m, og tirsdag aften blev det til en ny og meget sikker sejr i finalen i Breeders Course på Jägersro i 1.11.6a/1640 m – præmie 700.000 SEK.

Colibri’ Jet har nu startet 12 gange, og har vundet 8 sejre, sat rekord 1.11.0 og har tjent 935.238 SEK.

Colibri Jet efter sejre i Breeders Course-finalen på Jägersro.
Foto Jägersro

Mens Colibri’ Jet har Readly Express om fader, har Elica Jet franske Booster Winner som fader, mens de har fælles moder i Sarsegna Jet (Supergill).

Booster Winner er en Love You-søn, der tilhørte toppen af den franske B-årgang, der jo blev domineret af Bold Eagle.

Han vandt 10 sejre i 52 starter, satte rekord 1.10.2 og tjente 987.650 Euro

Hans ældste afkom efter Booster Winner er fem år, hvor Graine de Crack foreløbig har været bedst med 1.13.5 og en indtjening på 140.010 Euro.

Booster Winners 4-åringer tegner imidlertid meget bedre og i Hooker Berry har han en af årgangens absolutte topheste med rekord 1.10.6 og en indtjening på 412.120 Euro.

Booster Winner

Booster Winner har en ret høj startprocent på sine afkom – i hans første årgang på 67 har de 54 gået prøveløb og i de to følgende årgange er det hhv. 73% og 70% af årgangene, der er godkendte i prøveløb.

Efter franske forhold er Booster Winner en billig hingst, idet han koster 6.000 Euro.

I Sverige, hvor Booster Winner er kåret som avlshingst med beskrivelsen ”høj avlsværdi” udbydes den meget billigt til 5.000 SEK  + 27.000 SEK!

Moderen til Colibri’ Jet og Elica Jet, Sarsegna Jet er ustartet og har fem afkom med Ariis Jet (Ken Warkentin) fra 2016 som den ældste – den har rekord 1.15.9 og har tjent 12.917 Euro.

Derefter følger Bettyboop Jet (From Above) 1.13.6 – 14.107 Euro – efter Colibri’ Jet er der den 2-årige Don Camillo Jet (Igor Font), der endnu er ustartet, og sluttelig Elica Jet.