TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det svenske Pokalår – en realitet

af | Nyheder

Tirsdag vedtog det svenske spilleselskab, ATG at overføre ekstra 270 millioner kroner til trav- og galopsporten og dermed er det såkaldte Pokalår 2018 en realitet.

Det er en plan, der blev udtænkt i 2014, der nu er blevet transformeret til kroner og øre i millionklassen i svensk hestevæddeløbssport.

I 2018 vil den svenske trav- og galopsport have mere end 1 milliard kroner til rådighed, og det vil ikke mindst kunne ses på væddeløbspræmierne.

Det er især lørdagens V75-løb, samt løb for 3-åringer, hvor præmiesummen i de enkelte løb (3-årsløbene) stiger med op til 50 %.

Hverdagstravet vil også få et løft – bl.a. ved at alle heste i fremtiden mindst vil optjene en præmie på 500 kroner!

Det er naturligvis ikke kun væddeløbspræmierne, der nu stiger.

Også opdrætterpræmierne følger med, og samtidig vil de svenske baner få øget tilskud til såvel markedsføring samt til vedligeholdelse.

Det præmieniveau, der anlægges i svensk trav- og galopsport i 2018, forventes at blive permanent.

For dansk travsport vil det betyde en øget kamp for at holde dansktrænede heste hjemme fra de svenske løb.

Højere løbspræmier og min. 500 kroner i præmie er gode argumenter for at tage turen til Sverige.

På Charlottenlund Travbane har man taget kampen op og tilbyder gratis start i løbene samt – i flere løb – en præmie på 150 kroner fra Nytår.