TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det svenske Hambletonian på Halmstad

af | 7. jul 2022 | Nyheder

Sprintermästaren – også kaldet for Sveriges Hambletonian – køres i aften på Halmstad, hvor programmet også omfatter Stosprintern med dansk deltagelse – og det er der også i andre af programmets veldoterede løb.

Det er Halmstad Travets største løbsdag på året, der afvikles i aften – ikke blot på grund af antallet af løb – der er 14 – men fordi her køres banens signaturløb, Sprintermästaren, hvor vinderen af finalen får 1.2 millioner SEK.

Der er V75-spil med start klokken 19.20 ved 6. løb og Derby25 lokker i den forbindelse med et tilbud om at spille V75 for 50 kroner – og hvis man ikke får gevinst – så får man de 50 kroner tilbage!

Sprintermästaren er for 4-årige heste og køres med tre indledende afdelinger, hvorfra de tre bedst placerede samt den 4.hest, der er højst rangeret i pointberegningen, går videre til finalen.

Daniel Redéns Francesco Zet (Father Patrick) med Ôrjan Kihlström er storfavorit til den endelige sejr.

Mens der ikke er noget dansk i hovedløbet, så har Stutteri og Kennel Peaks Peak Princess (Ready Cash) kvalificeret sig til start i Stosprintern, hvor der er en førstepræmie på 800.000 SEK.

Peak Princess med Joakim Løvgren blev nummer tre i kvalifikationen i 1.12.2, men har startplads 10 i anden række.

Favoritskabet ligger hos Paul Hagoorts 2 Chebba Mill (Readly Express) med Robin Bakker og Stefan Melanders 3 Imhatra Am (Muscle Hill) med Mats E. Djuse.

I ramme programmet er der ni dansk trænede heste til start.

Henrik Thomsen sender en af staldens topheste, Mulberry ud i løbet Upp til Bevis med en førstepræmie på 125.000 SEK – løbet er for trænere, der ikke normalt kører løb – Reijo Liljendahl skal køre Mulberry.

Flower Dust med Bent Svendsen skal ud i et hoppeløb for 5-åringer, distancen 2140 meter – og her kan der måske være penge at hente for danske spillere.

Flower Dust er nemlig ikke nævnt i tipsrammen, men omvendt er hun havnet udvendigt på startvingen med nummer 8.

Flemming Jensen er på besøg med Even Steven og Almas Caviar og skal desuden køre Marc Bæk Nielsens Honor.

Løbsdagen på Halmstad starter allerede klokken 17.00 – og som nævnt starter V75-spillet klokken 19.20 med 6. løb.

Her er en oversigt over de dansktrænede heste:

3. løb.: 1 Mulberry – Reijo Liljendahl – Henrik Thomsen

4. løb: 7 Excuse Me – Bjarke Haagensen – Henrik Thomsen

5. løb: 1 Even Steven – Flemming Jensen

             6 Lisa Lisieux – Jörgen Sjunnesson – Henrik Thomsen

9. løb: 8 Flower Dust – Bent Svendsen

10. løb: 14 Honor – Flemming Jensen – Marc Bæk Nielsen

12. løb: 4 Son of Sizzling – Jörgen Sjunnesson – Jan Dahlgaard

14. løb: 3 I Want It All – Jeppe Juel

               5 Almas Caviar – Flemming Jensen

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her