TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det store slag på Vincennes

af | Nyheder

Eftermiddagens Prix de Belgique på Vincennes kan blive et brag af et væddeløb med Bold Eagle og Readly Express i hovedrollerne – og så skal det blive spændende at se, hvor langt danske Takethem rækker i det hårde selskab.

Forsiden af Paris-Turf: For første gang (om mødet nellem Bold Eagle og Readly Express.,)

Tidligere var Prix de Belgique blot et løb, der skulle overstås før der rigtigt gik løs i Prix d’Amerique 14 dage senere.

Sådan er det ikke længere!

Det er slut med ”preparé-kørsel” og i eftermiddag kan vi se frem til et brag af et væddeløb, hvor resultatet meget vel kan fortælle alt om chancerne i Prix d’Amerique.

Vil Bold Eagle – med et lettere balance – vende tilbage på vinderpladsen efter tre andenpladser i ræk – eller kan svenske Readly Express sætte sig afgørende igennem og vinde sin tredje sejr i træk på Vincennes!

Bet25.dk har odds på eftermiddagens løb og giver 2,25 på Bold Eagle som vinder og 3,00 på Readly Express.

Så meget komme de næppe til at give i totalisatoren!

Bold Eagle fik ikke fanget Propulsion i Prix du Bourbonnais for 14 dage siden.

Han kom til at sidde for langt nede i feltet, men afsluttede trods alt 1.07.5/500 m ude i andet/tredje spor.

Bold Eagle med Franck Nivard har bestemt muligheden for at vende tilbage som en vinder i eftermiddag.

Men Readly Express med Bjørn Goop  bliver en hård konkurrent – ingen tvivl om det!

Steen Juul-trænede Takethem, der skal køres af unge Alexandre Abrivard, der i fjor blev monté-champion i Frankrig, er nøgternt vurderet statist i feltet.

De løber ikke fra ham, men det vil være en sensation, hvis Takethem skulle løbe frem i toto-rækken og dermed kvalificere sig til start i Prix d’Amerique.

Paris-Turf seeder Takethem som tredjesidst i feltet på 15.

Prix de Belgique køres som 6. løb på Vincennes med start klokken 16.10.

DanTototo har som sædvanlig totalisatorspil til løbet, men sBet25. dk som nævnt giver fastodds.