TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det ruller igen for Jeppe

af | 21. maj 2018 | Nyheder

Efter en periode med “stolpe ud” for Jeppe Juel har Aalborg-træneren igen fuld gang i stalden og vandt i dag tre imponerende sejre pÃ¥ hjemmebanen. 

Første sejr kom med amerikanskfødte Avatar Accelerator (Muscle Hill), der var helt overlegen i fremragende 1.13,8a/2140 meter!

Bad Boy var toneangivende fra start og fik tidligt The Las Cola frem udvendig. Sidstnævnte overtog kommandoen med 700 meter igen, men travede dÃ¥rligt og kunne intet stille op, da Avatar Accelerator “skyllede” forbi konkurrenterne pÃ¥ bagerste langside.

Avatar Accelerator

Jeppe Juel fik hurtigt et stort forspring, der blev endnu større midt på opløbet, hvor The Las Cola rullede over i en efterhånden ventet galop, og så blev sejren helt suveræn med Allie Be på andenpladsen i 14,5 foran Alleycat i 14,5.

En mægtig præstation af Avatar Accelerator, der har fundet et ekstra gear siden ankomsten til Jeppe Juels træningskvarter i marts måned.

I det efterfølgende løb var Jeppe Juel igen pÃ¥ pletten – denne gang med Celine D (Great Challenger), der fik revanche efter en uheldig galop pÃ¥ Copenhagen Cup-dagen.

Det blev et meget forkørt løb, hvor Marit Udsen (Knud Mønster) og Brave Challenger (Bent Svendsen) tog en rigtig “herredyst” fra start med 1.08-tempo de første 500 meter.

Kilometeren blev dæmpet til 1.10,9 og snart efter kunne Celine D overtage føringen fra en træt Marit Udsen, for siden at trække fra til overlegen sejr i tiden 1.12,6a/1640 meter.

-Jeg klumrede i det sidst, men det lykkedes i dag. Hun gik et godt løb og det var en saftig præstation, sagde Jeppe Juel efter sejren.

-Det er dejligt at det begynder at gå den rigtige vej igen efter. Hestene er frisk og begynder at vise gode tegn.

Hattricket blev fuldendt med 3-årige Dusty Shadow (Andover Hall), der efter en stærk præstation fik kæmpet sig forbi næstfavoritten Destiny til kneben sejr i tiden /2140 meter.

Dusty Shadow havde ikke startet siden sejren i Equsana Auktionsløb for Hopper på Aalborg Store Pris-dagen i fjor, men det var en særdeles velforberedt sæsondebutant, der ser ud til at gå en stor 3-årssæson i møde.

Andover Hall-hoppen er i øvrigt lillesøster til Cool Shadow, der har vundet sine tre seneste starter og også skal blive spændende at følge fremover.

-Det var en fed fornemmelse og hun gjorde det på ren klasse, fastslog Jeppe Juel efter Dusty Shadows sejr.

-Allerede ind på lige bane kunne jeg se, at Lønborg trak vatte, men hun måtte virkelig bide tænderne sammen for at gøre det færdigt.

Jeppe Juel er nu noteret for 34 sejre i år. På landsplan er Rene Kjær førende med 49 sejre foran Birger Jørgensen (44) og Steen Juul (37).