René Jonassen har indledt sæsonen på bedste vis og vandt i går på Lunden en flot sejr med Team Lundens nyeste investering, Earl Grey.
Der var måske ikke desideret trængsel i vindercirklen efter Earl Greys sejr på Lunden i går, men en del af de 250 anpartshavere havde alligevel trodset vejret og kunne glæde sig over en fin start for den 4-årige hingst, der vandt en kneben sejr for René Jonassen i tiden 1.17,0a/2000 meter.

-Ja, han gik en god afslutning de sidste 600 meter og viste nogle positive takter, der lover godt for fremtiden. Han viste god kampånd og vinderinstinkt, siger René Jonassen til Travservice.dk.
-Jeg havde faktisk ikke regnet med, at han ville gå så godt i går. Han var utrolig stresset på dagen og lidt besværlig inden løbet, men da vi kom op bag startvognen, tog han sig heldigvis sammen.
-Det er klart, at vi håber på, at Earl Grey kan være med i årgangsløbene, men nu drejer det sig først og fremmest om at få ham i gang, så anpartshaverne kan se hvilken hest de har investeret i. Der blev jo udsolgt i går, så det var selvfølgelig dejligt at han kunne indlede med en sejr.
-Der er ingen aktuelle planer med Earl Grey, bortset fra at han bare skal fortsætte med at starte. Nu har vi fået ham i gang og så skal vi vel finde en opgave igen om cirka tre uger.
V75-vinderen er tilbage
I fjor vandt René Jonassen V75-løb i januar måned med Cody S (Ganymede), der imidlertid fik størsteparten af sæsonen spoleret af en alvorlig og operationskrævende knæskade, men nu er den svenskregistrerede vallak tilbage for fuld udblæsning og vandt fredag på Fyn en flot sejr i tiden 1.15,7a/2140 meter.
-Det blev faktisk mere sikkert end det så ud til, siger René Jonassen.
-Da jeg kørte forbi feltet og vi fik et forspring på 20-30 meter, troede han vi var færdige og så blev han lidt magelig, men han trak heldigvis igen da Cutty Sark kom flyvende op mod mål.
-Cody S er meget tæt på at være tilbage på samme niveau som da han var rigtig god; det synes jeg, at jeg kan mærke fra start til start. Han skal gå et let arbejde sidst på ugen for at se om alt er som det skal være, men hidtil ser det fint ud.
-For hans vekommende kunne en V75-start være en mulighed igen. Der er jo gode penge at køre om og konkurrencen er ikke sÃ¥ hÃ¥rd pÃ¥ denne tid af Ã¥ret, men vi fÃ¥r kigget pÃ¥ nogle propositioner i weekenden og sÃ¥ mÃ¥ vi se …
Fortjent sejr
Cody S er opdrættet og ejet af Junge Trav KB (Mark Junge), som har flere andre heste i træning hos René Jonassen, heriblandt Diadem (Orlando Vici), der er første afkom efter Runabout. Sidstnævnte har i Ebony samme mor som Cody S og millionærtraverne Oralce (1.09,9a-5,8 mill. SEK) og Standout (1.10,3a-3,5 mill. SEK).
Diadem har vist fint form igennem længere tid og vandt senest en sikker sejr på Jägersro i tiden 1.15,7a/2140 meter.

-Det var dejligt at hun endelig fik fuldt udbytte af sin gode form. Hun starter igen tirsdag den 18. februar på Jägersro, siger René Jonassen, som generelt føler sig godt rustet til fremtiden.
Staldlisten tæller således pt. 19 heste, heriblandt otte 2-åringer og fem 3-åringer.
-Det nærmest bugner af ungheste i stalden i øjeblikket og jeg er meget fortrøstningsfuld, siger “Jonas”.
-Tre af 3-Ã¥ringerne er godkendt. Felix (ENX Snapshot) hoppede en topplacering væk i gÃ¥r pÃ¥ Lunden, mens bÃ¥de Falula (ENS Snapshot) og Frasier (Orlando Vici) er ved at være klar til start. De to sidste, Fazenda (Offshore Dream) og Firefoot (In Cap’n Gown) bliver først klar i det tidlige forÃ¥r.
-2-åringerne træner pænt, men lige nu handler det bare om at bygge muskler på dem og få kørt en masse kilometer. Jeg har aldrig satser så meget på 2-åringer, men generelt er det alt for tidligt at udtale sig konkret om 2-åringerne på det her tidspunkt.