TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det muliges kunst i dansk hestevæddeløb

af | Nyheder

I eftermiddag afvikles et dobbeltprogram på Charlottenlund Travbane – først 7 løb med deltagelse af professionelle kuske og efter en pause to løb, hvor det udelukkende er amatørkuske, der sidder i sulkyen. Alt på grund af de stramme Covid19-regler, der er i samfundet.

Mens der kan være flere tusinder til Superliga fodbold, hvor 22 spillere på banen kommer i nærkontakt med hinanden, så stilles der større krav til hestevæddeløbssporten, hvor deltagerne slet ikke kommer i så nær kontakt som fodboldspillere.

Og hvor tilskuerpladserne er enorme i forhold til et fodboldstadion.

Det virker urimeligt med denne forskelsbehandling, der betyder at trav-og galopløb i dagens Danmark er blevet skarpt opdelt i en professionel og amatør del.

Normalt er der ikke de store begrænsninger for løbsdeltagelse og gennem årene har mange amatørkuske vundet travsportens allerstørste løb.

Jørn Laursen vandt således Dansk Trav Derby ikke færre end tre gange som amatør!

Men i Covid19-situationen er det lige før amatørbegrebet i dansk travsport er blevet et fyord, og hobbykuskene har slet ikke de muligheder for at udøve deres sport, som de burde have.

I dag er det kun muligt for amatørkuske at køre væddeløb, når det kommer ind under begrebet ”Forsamlingsforbud” – hvad der efter den 9. september er på 50 personer i København og Odense – 100 personer andre steder.

De professionelle falder ind under en idrætskategori, der tillader afholdelse af væddeløb  – men altså kun med professionelle kuske.

Og det her det er gået galt for Sundhedsministeriet eller hvem det måtte være – for en amatørkusk, der har sin hest hjemme, må gerne komme til banen og aflevere hesten i stalden – og måske også gøre den klar til væddeløb – hvor en professionel kusk så sidder i sulkyen.

Det er jo ikke logisk!

Derfor er der i eftermiddag et dobbeltprogram på Charlottenlund Travbane med start klokken 15.45, hvor der afvikles 7 løb med blot 52 heste med profesionelle travkuske i sulkyen til start, og derefter – med start klokken 19.37 to løb, hvor det er amatørkuskene, der kører – og her er der alene 20 heste til start.

Rene Kjær har som altid set på chancerne for Derby25 – og se hvad han har af tips på dette link – klik her

Derby25 kører også det gode tilbud, hvor du kan du tegne en andel i Spilklub25 for op til 100 kroner, og er der ingen gevinst, så refunderes dit indskud – læs mere klik her

Baneprogrammet til dobbelt-dagen på Lunden – klik her

Trænerkommentarer og eksperttips – klik her