TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det kørte for Jensen

af | Nyheder

Flemming Jensen havde ikke færre end otte heste til start i aftes på Åby Travet, og det gik ret godt med tre sejre og en andenplads.

Hidtil har Flemming Jensen ikke haft samme fart på sit materiale som tidligere år, men måske var det et vendepunkt vi så i aftes.

Her blev det til tre sejre på ”Ismandens” anden hjemmebane, Åby Travet.

Flemming Jensen  Foto Kanal 75

Flemming Jensen Foto Kanal 75

Ganske vist var Flemming Jensen en flittig deltager i løbene – otte gange var han i aktion – men resultatet var da pænt med tre sejre, en anden, en fjerde og en femteplads.

Allerede i 1. løb fik man et forsmag på aftenens resultat for Flemming Jensen, da han bragte Alpha Peak (Scarlet Knight) til sikker sejr i 1.16.1a/2140 m.

Alpha Peak er først kommet i gang med karrieren i år – dette var tredje start og første sejr.

Der var 25.000 SEK i præmie til ejeren, Stald Søndergård.

Rapide du Pommeau (General du Pommeau) blev den næste vinder.

Distancen 3140 m passer Rapide du Pommeau og storfavoritten Frozen med Jeppe Juel, som Rapide du Pommeau undervejs havde ryg på, blev let nedspeedet til sejr i 1.14.2a/3140 m – præmie 50.000 SEK. Frozen blev nummer to i 1.14.5 – præmie 25.000 SEK.

Endelig kunne Trumf Kårsgård (Juvel Trøjborg) tage sin anden sejr i træk for Flemming Jensen.

Parret sad perfekt til i andet par udvendigt indtil der manglede 500 meter. Så blev der i bogstavligste forstand sat trumf på – og Trumf Kårsgård kunne vinde sikkert efter en afslutning i 1.11.0/500 m i ny rekord 1.12.6a/1640 m – præmie 25.000 SEK.

Flemming Jensen havde faktisk en fjerde sejr på gaflen, idet han var førende med Hanna Banker undervejs, men blev overhalet inden om (i open stretch) af Red Riding Hood med Conrad Lugauer, der sejrede i 1.14.3, mens Hanna Banker blev nummer to i 1.14.4a/2140 m – præmie 17.500 SEK.

Fjerdepladsen blev taget med Sun Esterel, mens det blev til en femteplads med Undimede.

Stella Newmen galoperede og Star of Glory sluttede uplaceret.

Axel Jacobsen var også på Åby og var meget tæt på at vinde med Solon.

Solon måtte dog se sig slået med en mulespids af The True F (Muscles Yankee) med Stefan Söderkvist – begge i 1.11.8a/1640 m. Der var 15.000 SEK i andenpræmie.

I monteløbet blev Aalborg-hesten Star Life Waltz med Marianne Mechlenburg nummer tre i 1.13.6a/1640 m – præmie 10.000 SEK – her var Slim Shady med Louise Lundsgaard nummer fem i 1.14.4. – præmie 4.300 SEK.

Jørgen Lorentzen var også på Åby og  var tæt på at vinde med In Front, der imidlertid måtte se sig henvist til andenplads med en mulespids.